Lea Michele // LOUDER

Darlingen fra tv-serien Glee med den smukkeste stemme af dem alle, Lea Michele, har ENDELIG udgivet sit første album!

Med sin stærke stemme opfylder hun alle krav til et brillant album. Albummet er spækket med stærke sange, som man som lytter kan mærke, at de kommer lige fra hjertet. Dette kan skyldes, hele den hårde tid hun går igennem, da hendes forlovede Cory Monteith pludselig døde i sommers.
Selv har Lea også udtalt, at hele albummet har været som en slags sorgterapi for hende. En måde at bearbejde alle de følelser som sidder i hende.

Leas sange er rolige og blide, kun en enkelt eller to er i mindre up-tempo – hvilket er noget jeg er stor fan af! For jeg synes, at der bliver hørt en anelse for meget dubstep og ingen-mening-i-hvad-der-bliver-sunget-musik i øjeblikket (bare tjek Spotify’s 123 liste). Så albummet er også lidt af en get-away fra noget, som der ikke står Medina, Katy Perry, Avicill eller Pharrel Williams på.

Mine tre personlige favoritter på albummet er sangene Cannonball, Battlefield og If You Say So.
Cannonball fordi, at det var hendes første single, som blev udgivet før selve albummet. Da jeg hørte sangen, blev jeg grebet af den intense stemning, som sangen byder. Denne sang gjorde samtidig også, at jeg var enormt spændt på udgivelsen af hele albummet.
Battefield er den næste sang, som jeg har valgt. Det har jeg fordi, at den er utrolig smukt opført. Hendes stemme matcher den helt utroligt godt, og det er i mit hoved en rigtig “Lea-Michele-sang”.
If You Say So er min absolut yndlings-sang på hele albummet. Sangen er dedikeret til Cory Monteith, som også var en af hovedpersonerne i tv-serien Glee. Når man som seer til serien har knyttet sig til de to som et par i og udenfor kameraet, så går en sang som denne lige i hjertet. Man kan som lytter mærke Leas sorg, og undren over, hvorfor dette skulle overgå hende og ham. Men samtidig får vi også historien om, at deres sidste ordveksling heldigvis var sød og romantisk og med ord som “I love you”.
Jeg må endda tager mig selv i, at sidde med tårer i øjnene og gåsehud når sangen spilles.

Jeg vil anbefale albummet til alle, som har lyst til at høre noget smukt pop-musik med en stor mening i teksten. At høre sangene er for mig, som at læse Leas dagbog. Alle sangene er så ægte og nære til Leas virkelighed og følelser.

Jeg giver albummet 6 ud af 6 stjerner.

Normalt er jeg ikke så let at imponere, men med dette album har jeg intet at sætte en finger på. Det er så gennemført, smukt og realistisk. Et sandt mesterværk.