Back on track // Nytårsforsæt

Efter et par dejlige juledage med julefrokoster og alt hvad der hører til, er jeg nu klar til igen at blogge fast. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde regnet med at udgive et par indlæg i løbet af de sidste par dagen. Men hverken energien eller ideerne har været der, og selskab med familien har trukket mest, og sådan skal det jo være!

Midnat mellem tirsdag og onsdag i næste uge vender vi endnu et kalenderblad, en ny æra begynder, et helt nyt år.
Jeg ved allerede nu, at 2014 bliver et år med rigtig mange nye ting for mit vedkommende. Da jeg jo går i 9. klasse i folkeskolen vinker jeg til juni farvel til den gamle røde skolebygning, og efter en forhåbentlig solrig og varm sommerferie, vil et helt nyt kapitel i mit liv begynde. Det bliver spændende, og jeg ser meget frem til det kommende år på den front.

222222Mange bruger de sidste dage inden det nye år, på at skrive nytårsforsæt. Men jeg må ærligt indrømme, at det aldrig er noget der har tiltalt mig – er nærmere modstander af det.
Forsætterne virker med garanti  rigtig godt for nogen, men det gør de altså ikke for mig. Er der noget jeg ønsker at opnå, så skal det ikke ”bare” være fordi, at vi skriver et nyt årstal på datoen og jeg lige skal finde på ting at presse mig selv til i det kommende år. Jeg ønsker ikke at pådutte mig selv alle mulige mere eller mindre urealistiske forsæt, som jeg i sidste ende alligevel ikke kan holde. For der er ikke noget værre end at skuffe sig selv.

Men når det så er sagt, så kan man da heller ikke lade være med at tænke tanker for det nye år. Hvad man håber der vil ske, og om der selvfølgelig er en smule realisme i det. Et af mine højeste ønsker for det nye år er, at min blog bliver succesfuld og omtalt. Men det ikke et forsæt, blot en tanke eller et stort ønske.

Det var alt for nu. Senere i dag har min mor og jeg en plan om at forsøge os med striber i håret. Om det lykkedes vil vise sig, men nu smutter vi i hvert fald ned og køber noget farve, og så må vi se.

Glædelig JUL!

Så kom dagen for god mad, samvær og gaver endelig! I må alle have en fantastisk juleaften og nogle dejlige juledage!

20131224-184056.jpgEt hurtigt billede af vores juletræ :)

 

Snart jul!

To dage til juleaften, kan I tro det? Jeg kan i hvert fald ikke. December er gået så hurtigt, og honestly er jeg slet ikke klar til the night of the year endnu. Der er stadig gaver der skal købes, et juletræ der skal pyntes og tusind andre ting der også mangler at blive gjort.
Men vi skal nok nå det, os alle sammen. For julen er hjerternes og glædens tid, og aldrig har jeg oplevet, at tingene ikke er blevet nået tids nok. Heldigvis da.

Men samtidig tænker jeg også på, hvordan det kan være, at julen er blevet kørt sådan op. At stress er en faktor i forhold til julen – julestress som vi så fint kalder det. Hvorfor skal der skal så meget mad, gaver og pynt til for, at det kan blive “rigtig” jul?
Men jeg elsker det jo selv. Et bord der bugner af lækkerier i alle afskygninger, et juletræ med så mange pakker under, at de nederste grene er blevet skåret væk. Det er jo også sådan, at julen skal være i mit hoved. Når vi når juleaften, så glemmer vi den stress der har fuldt os gennem december. Frustrationen over ikke at kunne finde den perfekte gave, og irritationen over, at julemaden ikke laver sig selv er pist væk.

I morgen, lillejuleaftensdag, skal det hele endeligt være færdigt. I morgen er det dommedag i de danske butikker, for der kommer jo “pludselig” nogle dage, hvor vi ikke kan købe ind. Avs, den er ikke god tænker mange: “Så lad os hellere købe et helt lager af alt muligt, som vi alligevel ikke kan nå at få spist. Det ville jo være frygteligt hvis vi manglede noget og en anelse pinligt”.

En lille tankestrøm herfra, og et jule-selfie. Glædelig 4. advent!

metoblog

 

Cardigan inspiration

lovely cardigans

 1. Den første cardigan har en sindsyg flot ryg, som I desværre ikke kan se. Derudover synes jeg, at den cremede hvide farve ser super fin godt ud. Denne cardigan synes jeg passer til stort set alt //  2. Den anden cardigan er en klassisk grå en. Den er blød og komfortabel. Klart et must! //  3. Den tredje cardigan er et must at have for enhver garderobe. Den sorte farve ser top lækkert ud til alt ens tøj, og giver et fint casual look. // 4. Den fjerde cardigan er speciel, men samtidig super fin. Den kræver et outfit ,hvor der ikke sker så meget i og med, at den har et “vildt” mønster. // 5. Den femte cardigan er rigtig fin og “vinter-agtig”. Perfekt til en kold vinterdag, hvor man gerne vil have noget in, men også afslappet på.

Update #1

En skoledag med meget lidt skole (aflyste timer, og fælles skole-banko) er nu veloverstået. Så er det bare juleafslutningen i morgen, hvor vi bl.a. skal i kirke og spise brunch – not bad at all (: Mentalt er min hjerne fuldstændigt gået på juleferie, og min krop sitrer efter al den gode julemad der er i vente. Det bliver en fed jul (:
Dog syntes mine noter til ALLE mine fag, at de da lige skulle lege gemmeleg med mig, hvilket bestemt ikke var sjovt – det var fucking traumatisk! Der ligger så mange timers hårdt arbejde i dem, og uden dem føler jeg mig sgu lidt fortabt.
Men med en computernørd af en far, kan alle elektroniske problemer løses (siger han da). Det kunne det da heldigvis også i dette tilfælde, og noterne tittede pludselig op på skærmen igen. Thanks dad! – der undgik vi et hjertestop (;

Det var en lille update herfra. Har I haft en god onsdag? (:

20131218-185800.jpg