Efter et par dejlige juledage med julefrokoster og alt hvad der hører til, er jeg nu klar til igen at blogge fast. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde regnet med at udgive et par indlæg i løbet af de sidste par dagen. Men hverken energien eller ideerne har været der, og selskab med familien har trukket mest, og sådan skal det jo være!

Midnat mellem tirsdag og onsdag i næste uge vender vi endnu et kalenderblad, en ny æra begynder, et helt nyt år.
Jeg ved allerede nu, at 2014 bliver et år med rigtig mange nye ting for mit vedkommende. Da jeg jo går i 9. klasse i folkeskolen vinker jeg til juni farvel til den gamle røde skolebygning, og efter en forhåbentlig solrig og varm sommerferie, vil et helt nyt kapitel i mit liv begynde. Det bliver spændende, og jeg ser meget frem til det kommende år på den front.

Mange bruger de sidste dage inden det nye år, på at skrive nytårsforsæt. Men jeg må ærligt indrømme, at det aldrig er noget der har tiltalt mig – er nærmere modstander af det.
Forsætterne virker med garanti  rigtig godt for nogen, men det gør de altså ikke for mig. Er der noget jeg ønsker at opnå, så skal det ikke ”bare” være fordi, at vi skriver et nyt årstal på datoen og jeg lige skal finde på ting at presse mig selv til i det kommende år. Jeg ønsker ikke at pådutte mig selv alle mulige mere eller mindre urealistiske forsæt, som jeg i sidste ende alligevel ikke kan holde. For der er ikke noget værre end at skuffe sig selv.

Men når det så er sagt, så kan man da heller ikke lade være med at tænke tanker for det nye år. Hvad man håber der vil ske, og om der selvfølgelig er en smule realisme i det. Et af mine højeste ønsker for det nye år er, at min blog bliver succesfuld og omtalt. Men det ikke et forsæt, blot en tanke eller et stort ønske.

Det var alt for nu. Senere i dag har min mor og jeg en plan om at forsøge os med striber i håret. Om det lykkedes vil vise sig, men nu smutter vi i hvert fald ned og køber noget farve, og så må vi se.